Menieres sygdom

Definition

Menieres sygdom er en uforudsigelig sygdom i det indre øre.

Forekomst

Sygdommen debuterer som regel i 30-50 års alderen med en lille overvægt af kvinder.  Den starter oftest på det ene øre, men op mod 25 % rammes på det andet øre.

Mekanisme

Årsagen er ukendt. En autoimmun reaktion (når kroppens immunsystem angriber eget væv) i den endolymfatiske sæk, kan i nogen tilfælde være en udløsende faktor.

Sygehistorie

Den ”klassiske” form karakteriseres med svimmelhedsanfald, øresusen, fluktuerende høretab og trykken i øret. Den debuterer ofte med blot et symptom.

Diagnose

Der er ingen definitiv test for Menieres sygdom. En øre-neurologisk undersøgelse inkl. høreprøve og balanceprøver.

Behandling

Behandlingen består i at mindske svimmelhedsanfaldene f.eks. ved hjælp af:

  • Medicin: Betaserc, som øger blodgennemstrømingen i øret el. Steroid, som virker ved at stabilisere væskedynamikken i det indre øre og hæmme en kronisk betændelsestilstand.
  • Dræn i trommehinden og lokal trykbehandling
  • Destruktion af det indre øre vha. medicin (gentamycin)

Prognose

Der er en betydelig variation fra person til person. Generelt vil, svimmelhedsanfaldende aftage og hørelsen langsomt forværres.

Det indre øre

En dysregulering af væskerne i det indre øre som ses ved Menieres sygdom kan føre til:

Svimmelhed, Øresusen, Høretab og Trykken i øret

FAKTA

Migræne forekommer hyppigere hos patienter med Menieres sygdom.

Ingen medicin kan kurere sygdommen. 

Sygdommen blev opdaget af den franske læge Prosper Ménière i 1861