Perilymfatisk fistel

Definition

En perilymfatisk fistel (PLF) er en unormal forbindelse mellem et rum i det indre øre og mellemøret, der kan give hørenedsættelse, tinnitus og svimmelhed.

Forekomst

PLF forekommer som følge af skader efter operation i øret, brud i tindingeknoglen og barotraume i forbindelse med dykning eller flyvning. Der er stor uenighed, om den kan opstå spontant.

Sygehistorie

En eller en kombination af følgende symptomer forekommer: høretab, tinnitus, trykfornemmelse i øret el. svimmelhed. Symptomerne formindskes almindeligvis i ro, mens fysisk aktivitet, nys og pres forværrer symptomerne.

Diagnose

Vage symptomer forårsaget af perilymfatisk fistel og overlappende symptomer på andre sygdomme gør diagnosen svær at stille. En række test bør foretages, såsom: fistel test, valsalvas test, høreprøve, videonystamografi og evt. CT/MR skanning.

Behandling

Behandlingen af PLF er i første omgang konservativ, idet patienten rådes til at have hovedet hævet om natten, samt undgå aktiviteter som kan forøge trykket i det indre øre.

Det indre øre

Ved perilymfatisk fistel vil ændringer i mellemøretrykket eller trykændringer i hjernen forårsage symptomer fra det indre øre

FAKTA

Perilymfatisk fistel kan være svær at adskille fra sygdomme som Menieres sygdom og buegangs-dehiscens, manglende knogledække, i den benede labyrint.

Der er ingen sikker metode eller test som kan stille diagnosen PLF.

Genoptræning med udvalgte øvelser er vigtig